Kurset / uddannelsen henvender sig til alle, der har lyst til at beskæftige sig med børneyoga og mindfulness i deres arbejde med børn f.eks. lærere og pædagoger, men også andre der kunne være interesserede f.eks. forældre eller bedsteforældre.

 

Der er ikke noget bedre tidspunkt at lære yoga på end i barndommen og det kan lette de stigende fysiske og mentale helbredsproblemer, som børn og unge møder i nutidens samfund.

Helt konkret skal vi arbejde og lege med solhilsner, åndedrætsøvelser, mindfulnessøvelser, sanseøvelser, kropsscanning, drømmerejser, historie fortælling, meditation, massage mm. alt sammen tilpasset børnenes alder. Kurset er oplevelsesorienteret og praktisk rettet.

 

Du kan vælge at tage en hel børneyogalæreruddannelse eller du kan vælge at tage et instruktørkursus for en bestemt aldersgruppe. Alle kurser kræver deltagelse i basiskurset: Fordybelse i yogaen.

 

En hel uddannelse består af følgende moduler:

Basiskursus: Fordybelse i yogaen (se datoer på www.yogaspirit.dk). Pris 1350,- 15 timer

Børneyogainstruktør 1 Alder 6-9 år. 25 timer

Børneyogainstruktør 2 Alder 9-12 år. 25 timer

Børneyogainstruktør 3 Alder 12-15 år. 25 timer

Der skal for alle moduler afleveres en delopgave og uddannelsen afsluttes med en teoretisk og praktisk prøve. Antal timer for hele uddannelsen inkl. eksamen 100 timer. Pris for hele uddannelsen: 8.640 kr. (for virksomheder tillægges moms).

Pris: 2430 kr. pr. modul (for virksomheder tillægges moms). Betaling ved tilmelding 1000 kr. Prisen er inkl. Undervisningsmaterialer og uddannelsesbevis med angivelse af antal timer. Det er muligt at dele betalingen hvis du har brug for det.

Beskrivelse/ indhold:

Når man underviser børn i yoga, har man en mere sjov og legende tilgang til yoga end man har, når man underviser voksne. Men samtidig er målene klare og holistiske: ønsket er at opmuntre evner som koncentration, refleksion, krop/sind forståelse, tillid, selvregulering, effektivitet og at lære børnene taknemmelighed og optimisme.

Kurserne giver dig en grundlæggende viden om yoga og mindfulness. Du vil med en sjov og praksisorienteret undervisning blive introduceret til forskellige øvelser, lege, drømmerejser, opgaver mm, så du efterfølgende kan planlægge en yoga og mindfulness praksis som passer til dig og den du er og den situation du skal undervise i. Få ideer til hvordan du kan bruge den i power breaks, i bevægelsesbånd, i idræt, i forbindelse med klassemøder, i anden identitetsskabende undervisning og meget mere.

 

Børneyogainstruktør 1 – alder 6-9 år

Fokus: Yogaleg, sansning, følelser, accept og empati, kropsglæde.
Du bliver ført igennem et eksempel på en yoga og mindfulnessklasse, som passer til aldersgruppen.  Du bliver introduceret for forskellige udfordringer og muligheder med denne målgruppe samt få masser af praktiske ideer til, hvordan du kan introducere Yoga og mindfulness til denne målgruppe i en sammenhæng, som passer til netop din undervisningssituation

Indhold: Yogaøvelser/ leg, visualisering, sanser, storytelling, stille øvelser, massage, afslapning, chanting og drømmerejser.

Lørdag den 26/10-19kl. kl. 10-17

Søndag den 27/10-19 kl. 10-17

Mandag den 4/11-19 kl. 17-21

Mandag den 11/11-19 kl. 17-21

Der skal forventes 8-10 timer hjemmearbejde.

 

Børneyogainstruktør 2 – alder 9-12 år

Fokus: Fællesskab, nærvær, fordybelse, kropsbevidsthed og styrke

Du bliver ført igennem et eksempel på en yoga og mindfulnessklasse, som passer til aldersgruppen.  Du bliver introduceret for forskellige udfordringer og muligheder med denne målgruppe samt få masser af praktiske ideer til, hvordan du kan introducere Yoga og mindfulness til denne målgruppe i en sammenhæng, som passe til netop din undervisningssituation.
Indhold: Yogaøvelser, åndedræt, yogaregler, drømmerejser, nærvær, fortrolighed, par øvelser, lege, massage.

Lørdag den 23/11 kl. 10-17

Søndag den 24/11 kl. 10-17

Mandag den 2/12 kl. 17-21

Mandag den 16/12 kl. 17-21

Der skal forventes 8-10 timers hjemmearbejde.

 

Børneyogainstruktør 3 – alder 12-15 år

Fokus: Træthed, udholdenhed, koncentration, Fokus, selvværd, identitet

Du vil blive ført igennem et eksempel på en yoga og mindfulness klasse som passer til målgruppen. Du bliver introduceret for forskellige udfordringer og muligheder med denne målgruppe samt masser af praktiske ideer til, hvordan du kan introducere yoga og mindfulness til netop denne målgruppe i en sammenhæng som passer til netop din undervisningssituation.

Indhold: Åndedrætsteknikker, yogaøvelser, anatomi/ fysiologi, meridianer, chakra, meditation, afspænding, massage mm. Herunder yoga i idrætstimen, Idrætseksamen og yoga som valgfag.

Lørdag den 11/1-20 kl. 10-17

Søndag den 12/1-20 kl. 10-17

Mandag den 20/1-20 kl. 17-21

Mandag den 27/1-20 kl. 17-21

Der skal forventes 8-10 timer hjemmearbejde.

 

 

 

Skriv eller ring gerne hvis du ikke finder den ønskede information og du er naturligvis velkommen til at lave en aftale om at kigge forbi.

Tilmelding/ ansøgning: send et par ord om hvorfor du gerne vil undervise børn og unge i yoga/dit kendskab til yoga/ dit kendskab til børn og unge